Denne hjemmeside bruger cookies. Fortsætter du med at bruge denne hjemmeside, godtager du brugen af cookies. Mere om cookies.
OK
Bulgarien
Dansk English Svenska

Overvejer du at sælge bolig i Bulgarien?

Hvis du ønsker at sælge din feriebolig i Bulgarien, så vil det ligesom i Danmark for de fleste være naturligt at sælge gennem en lokal ejendomsmægler.

I Bulgarien er det dog ikke som i Danmark udgangspunktet at en ejendom kun sættes til salg hos én mægler, så du kan indgå aftale med flere forskellige mæglere om at udbyde din ejendom på én gang.

I Bulgarien er det typisk køberen, der betaler salæret, og dermed i teorien ikke sælgers problem. I realiteten er det jo dog en fordyrende omkostning for køber, som går fra det som køberen kan betale dig i købspris, så det er stadig i din interesse at sikre dig at mæglerhonoraret ikke er for højt. Niveauet er ofte 3-5% af salgsprisen.

Man kan naturligvis også sælge uden ejendomsmægler, selv om særligt fremvisning for de interesserede købere kan være besværlig at organisere, hvis det er feriebolig du skal sælge, og du ikke selv bor fast på stedet.

En anden overvejelse er hvilken rådgivning du har brug for i forbindelse med salget ud over ejendomsmægleren. Ejendomsmæglere i Bulgarien har ikke samme definerede juridiske pligter som i Danmark. Hvis du sælger gennem en lokal mægler vil mægleren typisk kunne udarbejde udkast til købsaftalen, men du kan ikke nøjes med at læne dig op ad ejendomsmægleren som den juridisk ansvarlige for handelsdokumenterne. Det bør du i de fleste tilfælde have en advokat til at styre. Advokaten kan læse alle dokumenter på originalsproget og forklare dig indholdet eller endnu bedre sørge for en oversættelse.

En særlig overvejelse er, hvordan du vil markedsføre din ejendom for at komme i kontakt med flest mulige købere. Hvis du har valgt en lokal ejendomsmægler vil den pågældende typisk markedsføre ejendommen lokalt, men vil typisk ikke have adgang til f.eks. danske købere.

Ved selv at oprette en boligannonce på RobinHus Spanien kan du markedsføre din bolig i Spanien over for danske købere. Det er en ekstra markedsføring, som du kan bruge uanset om du bruger en lokal ejendomsmægler eller om du sælger selv.
Guide: køb og salg af bolig i udlandet
Opret boligannonce
Find bolig i udlandet
Søg
Vigtigt! Juridisk information: RobinHus udland er en åben annonceringsplatform for ferie- og helårsboliger, der er geografisk beliggende uden for Danmark. RobinHus Udland kan benyttes af såvel private sælgere som professionelle ejendomsudbydere. RobinHus A/S og RobinHus-mæglerne er ikke agenter eller ejendomsmæglere på de annoncerede ejendomme, idet RobinHus alene stiller annoncepladsen til rådighed. Al kontakt om den enkelte ejendom er således direkte til sælgeren, og oplysningerne om den enkelte ejendom hidrører fra sælger selv og er ikke kontrolleret eller garanteret af RobinHus.
Hovedkontor Toldbodgade 57 - 1253 København K - Kundeservice 33 111 006   man-tor 8-18   fre 8-16
Følg RobinHus på Pinterest
 Information om brug af cookies på www.robinhus.dk