Denne hjemmeside bruger cookies. Fortsætter du med at bruge denne hjemmeside, godtager du brugen af cookies. Mere om cookies.
OK
Bulgarien
Dansk English Svenska

Overvejer du at købe bolig i Bulgarien?

Markedet i Bulgarien har udviklet sig hurtigt, og der er et stort udbud af boliger og et væld af aktører, der sælger dem. Som medlemsland i EU er handel med fast ejendom omfattet af de europæiske regler på området, som yder en vis forbrugerbeskyttelse. Man skal dog være opmærksom på, at teori og praksis ikke er det samme, og man bør i sagens natur tænke sig om og benytte lokal rådgivning. Ejendomsmæglere i Bulgarien er ikke underlagt samme krav til uddannelse og forsikring, som i f.eks. Danmark.

Som køber er det væsentligt at skelne mellem køb af en projekt-ejendom ("off-plan") - det vil sige et projekteret, men endnu ikke opført hus eller lejlighedsbyggeri - og et færdigbygget hus eller lejlighed, enten nyt eller brugt.

Salg af projektejendomme er typisk sat i system og varetages af professionelle aktører, enten bygherren selv eller et ejendomsmæglerfirma, som varetager salget af alle lejligheder i projektet. Det betyder - generelt - at salgsprocessen er sat i system og der er et omfattende projektmateriale, som beskriver ejendommen. En grundlæggende ting er, at hvis der skal betales et depositum allerede ved købsaftalens underskrift, altså inden der er bygget noget endnu, så bør man altid sørge for at få en sikkerhedsstillelse den anden vej, i praksis en bankgaranti fra sælgeren. Det sikrer dig imod det worst case scenario at projektet kuldsejler, inden din ejendom er bygget, og din forudbetaling er forsvundet. Det er naturligvis sjældent, men det er sket for mere end én køber gennem tiden.

Hvis du kigger på at købe en allerede opført feriebolig, enten nybygget eller brugt, så er selve ejendommen naturligvis langt nemmere at forholde sig til end, når det blot er tegninger på et stykke papir. Samtidig kan processen være mere indviklet, f.eks. fordi udbudsmaterialet ikke er oversat til engelsk, eller blot ikke er fyldestgørende.

En vigtig ting er også, at udlændinge p.t. ikke personligt kan eje jord i Bulgarien. Hvis du køber en ejerlejlighed er det ikke noget problem, fordi du køber selve lejligheden, mens jorden, som bygningen står på, ejes af ejerforeningen (som du ejer en forholdsmæssig andel af). Hvis du derimod ønsker at købe en villa eller en landeejendom, så kræver det at du får etableret et selskab Bulgarien, f.eks. svarende til at dansk ApS, som godt kan eje jord i Bulgarien. Det er ikke en uoverstigelig vanskelighed, men en ekstra krølle, som man skal være opmærksom på, og som betyder et ekstra omkostning.

I det hele taget er det vigtigt at forholde sig til de købsomkostninger, som du skal være forberedt ud over selve købesummen.For det første er det i Bulgarien almindeligt, at det er køber, der betaler ejendomsmæglersalæret, og det er typisk i niveauet 3-5%. Dernæst er der notaromkostninger, fordi det i Bulgarien ligesom mange andre lande er et krav, at handlen underskrives foran en notar. Notarens honorar afhænger af handelsværdien, og man skal forvente at det ligger omkring 300 euro. Der er ikke moms på bolighandler i Bulgarien, men der er en afgift til det offentlige svarende til tinglysningsafgift i Danmark, og den vil typisk ligge på 2-4% af købesummen.

Det en vigtig overvejelse, hvilken rådgiver du vil anvender i forbindelse med dit køb. Uanset om du køber gennem en dygtig og professionel ejendomsmægler eller bygherre, så er det vigtigt, at du har en egen rådgiver, og det generelt bedste råd er en advokat. Der findes lokale advokater, som er vant til at rådgive udlændinge, og som taler godt engelsk.
Guide: køb og salg af bolig i udlandet
Opret boligannonce
Find bolig i udlandet
Søg
Vigtigt! Juridisk information: RobinHus udland er en åben annonceringsplatform for ferie- og helårsboliger, der er geografisk beliggende uden for Danmark. RobinHus Udland kan benyttes af såvel private sælgere som professionelle ejendomsudbydere. RobinHus A/S og RobinHus-mæglerne er ikke agenter eller ejendomsmæglere på de annoncerede ejendomme, idet RobinHus alene stiller annoncepladsen til rådighed. Al kontakt om den enkelte ejendom er således direkte til sælgeren, og oplysningerne om den enkelte ejendom hidrører fra sælger selv og er ikke kontrolleret eller garanteret af RobinHus.
Hovedkontor Toldbodgade 57 - 1253 København K - Kundeservice 33 111 006   man-tor 8-18   fre 8-16
Følg RobinHus på Pinterest
 Information om brug af cookies på www.robinhus.dk