RobinHus.dkRobinHus.dk
Forside
Købe Bolig
Sælge Bolig
Mæglere
Bolig Guide
Om Os
Tilfredse Kunder
Sælger login


Indtast din e-mail adresse og din adgangskode for at logge på. Har du glemt din adgangskode, indtast da din e-mail adresse så får du din adgangskode tilsendt.

Vores almindelige betingelser

Her finder du informationer om betaling, levering, fortrydelsesret, reklamation m.m.

Har du spørgsmål til de almindelige betingelser, er du naturligvis velkommen til at kontakte os på telefon 3311 1006 eller på e-mail kundeservice@robinhus.dk.

Klik på det emne, du vil læse om:




Betaling

Alle vore priser er angivet i DKK inkl. 25% moms. Priserne gælder indtil andet fremgår.

Betaling for ydelser leveret af de lokale RobinHus-mæglere skal ske til den enkelte RobinHus-mægler. Frigørende betaling kan ikke ske til RobinHus A/S. Kontakt din lokale mægler for nærmere oplysninger.

Betaling til RobinHus A/S for Pro Annoncer og avisannoncer kan foretages med Dankort, Visa/Dankort, Danske Netbetaling, pr. check eller bankoverførsel.

Med Dankort-betaling sendes kreditkortoplysninger i kodet form til PBS, der godkender betalingen. RobinHus hverken gemmer eller opbevarer dine kortoplysninger på noget tidspunkt, men vidersender dem kun til PBS.

Med Danske Netbetaling sendes bankoplysninger i kodet form til Danske Bank, der godkender betalingen. RobinHus hverken gemmer eller opbevarer dine kortoplysninger på noget tidspunkt, men videresender dem kun til Danske Bank.

Din betaling registreres med det samme, og din ordre igangsættes straks. Beløbet hæves på din konto inden for 2-3 hverdage.

Ved betaling med check: Du skal blot sende en check til vores kontor. Når vi har modtaget den, igangsættes din ordre.

Ved betaling via bankoverførsel skal du blot indsætte beløbet direkte på vores konto. Når betalingen er registreret, igangsættes din ordre. Oplys venligst kunde- og fakturenummer ved indbetaling.

Ved valg af betalingsformerne bankoverførsel og check tillægges ordren et administrationsgebyr på 25,00 kr.



Levering

RobinHus Pro Annonce oprettes (leveres) lige så snart din betaling registreres hos os. Se ovenfor om de forskellige betalingsmetoder, du kan benytte dig af.

Bestiller du "Til Salg" skilt eller lign., bliver det sendt med posten og vil være fremme hos dig i løbet af få dage efter bestillingen. Vær venligst opmærksom på at pakker med skilte mv. ofte ikke passer i brevsprækker og postkasser, hvorfor pakken må afhentes på posthuset. Vi anbefaler at du - hvis muligt - oplyser f.eks. firmaadressen som leveringsadresse, så pakken kan afleveres direkte.

Opstår der problemer i forbindelse med oprettelse af Pro Annoncen eller med levering af skilte eller lign., bedes du kontakte RobinHus på e-mail adressen kundeservice@robinhus.dk eller telefonisk på 33 11 10 06.



Annonceringsperiode og fornyelse

Pro Annoncens varighed er 6 måneder. Annonceringsperioden går fra det tidspunkt hvor Pro Annoncen aktiveres, dvs. når din betaling registreres hos RobinHus, og 6 måneder frem.

Hvis du undervejs får behov for at sætte din annoncering på pause i en længere periode, f.eks. 1 måned, skal du kontakte RobinHus Kundeservice for at få registreret pausen og få tiden lagt til i slutningen af din annonceringsperiode.

Hvis du ønsker at fortsætte annonceringen, når annonceringsperioden udløber, har du ret til at forny din Pro Annone og få yderligere 6 måneders annoncering for halvdelen af Pro Annoncens aktuelle pris.



Opgradering fra Pro Annonce til RobinHus-mægleren

Hvis du har oprettet en Pro Annonce, kan du godt undervejs i annonceringsperioden vælge at opgradere til at sælge gennem din lokale RobinHus-mægler. Hvis du vælger dette, får du tilbageværende hele måneder på Pro Annoncen refunderet.

Refusionen er forholdsmæssig, dvs. at er der f.eks. 4 måneder og én uge tilbage af din Pro Annonce, når du opgraderer, så får du 4/6 af prisen på Pro Annoncen refunderet. Det er tidspunktet for underskrift af formidlingsaftale med Robinhus-mægleren, der er afgørende for refusionsberegningen.



Reklamation

Er fremsendte materialer beskadigede ved modtagelsen, eller mangler der noget i brevet/pakken, bør du straks reklamere. Det kan du gøre pr. brev, på e-mail adressen kundeservice@robinhus.dk eller telefonisk på 33 11 10 06.

Manglende indhold i breve/pakker vil du omgående få eftersendt med posten.

Er breve/pakker beskadigede ved modtagelsen, bedes du returnere hele pakken til RobinHus. Omkostningerne hertil vil du få refunderet af RobinHus, da der er tale om en reklamation.

For reklamationer modtaget pr. e-mail eller brev bekræftes modtagelsen senest 1 arbejdsdag herefter pr. e-mail.

Vi vil kontakte dig, efter at vi har haft mulighed for at gennemgå varen – som regel inden for 3 arbejdsdage.



Fortrydelsesret

Du kan som udgangspunkt fortryde køb af fysiske varer hos RobinHus op til 14 dage efter bestillingen.

OBS! RobinHus Pro Annoncen er juridisk set en tjenesteydelse - ikke en fysisk vare. Der gælder derfor ifølge loven ingen fortrydelsesret. Som en service accepterer RobinHus dog fortrydelse inden for 2 dage efter bestilling af en Pro Annonce.

Fortryder du, er det første du skal gøre at underrette RobinHus pr. post, fax eller e-mail om, at du fortryder købet. Du skal samtidig oplyse, hvortil dit beløb skal returneres.

Underretningen skal modtages af RobinHus senest 14 dage (for Pro Annoncer: 2 dage) efter din bestilling. Hvis fristen udløber på en lørdag eller søndag, forlænges den til førstkommende hverdag. Efter fristens udløb kan beløb ikke refunderes.

Pakker/breve med skilte eller lign. skal returneres til RobinHus i væsentlig samme stand, som du modtog den. Pakken skal være afsendt til RobinHus inden for 14-dages fristen. Pakken skal returneres uden omkostninger for RobinHus.

OBS! Har du indgået aftale med en RobinHus-mægler, skal eventuel fortrydelse eller opsigelse af aftalen med den pågældende meddeles direkte til denne - ikke til RobinHus.


Politik om fortrolighed

Hos RobinHus er vi stærkt fokuserede på at beskytte vore brugeres personlige oplysninger. I det følgende kan du læse, hvorledes vi behandler dine oplysninger ved brug af RobinHus’s tjenester.

Hvilke oplysninger registrerer RobinHus
Under registreringsprocessen vil du blive bedt om at opgive personlige oplysninger, som er nødvendige, for at du kan anvende vore tjenester.

I tabellen nedenfor kan du se hvilke oplysninger, vi registrerer.

Tjenester
Oplysninger, der registreres
Oprettelse af Boligannonce Navn, adresse, telefonnr., e-mail adresse
Tilmelding til Køberkartotek
Tilmelding til elektroniske nyhedsbreve
Navn, e-mail adresse

Derudover kan vi bede dig om personlige oplysninger f.eks. i form af frivillige spørgeskemaer.

Ved betaling med Dankort overføres data i krypteret (kodet) form til PBS. På intet tidspunkt gemmer RobinHus betalingsoplysninger.

Ved betaling med Danske Netbetaling overføres data i krypteret (kodet) form til Danske Bank. På intet tidspunkt gemmer RobinHus bankoplysninger.

Du kan til en hver tid læse RobinHus’s retningslinier for personbeskyttelse ved at klikke på linket "Erklæring om fortrolighed", som du finder nederst på alle sider.

Hvad bruger RobinHus oplysningerne til ?
Oplysningerne bruger RobinHus til at :

  • kontakte sælger vedr. Boligannonce
  • kontakte køber vedr. nye boliger på RobinHus.dk
  • formidle kontakt mellem købere og sælger
  • videresende ”tip til en ven” om boligannoncer på RobinHus.dk
  • holde købere og sælgere informeret om nyheder og tilbud på RobinHus.dk*
  • udsende elektroniske nyhedsbreve fra RobinHus til registrerede abonnenter
* Som et led i brugerregistreringen accepterer du at modtage ugentlige status e-mails, som kan indeholde tilbud fra RobinHus, vore annoncører og samarbejdspartnere.

Ved spørgeskemaer anvendes besvarelserne som basis for vor fortsatte udvikling af RobinHus.

RobinHus bearbejder brugernes oplysninger dels for bedre at kunne betjene vore brugere, dels til statistiske formål, dels til at målrette informationer og tilbud fra RobinHus og vore samarbejdspartnere samt annoncører.

Hvem har adgang til dine oplysninger ?
Alle oplysninger anvendes kun internt af RobinHus. RobinHus hverken sælger eller udlejer dine personlige oplysninger.

Dine personlige oplysninger videregives ikke til 3. part – medmindre vi har din udtrykkelige tilladelse, eller hvor loven påkræver det.

Det vil altid fremgå, hvilke oplysninger der videregives og til hvem de videregives, inden overførsel af oplysninger gennemføres.

RobinHus kan videregive samlede brugerstatistikker (f.eks. oversigt over sælgeres geografiske fordeling) for at beskrive vore tjenester for potentielle samarbejdspartnere, annoncører og andre tredjeparter.



Adgang til at rette eller slette dine personlige oplysninger

Som
Kan du til hver en tid...
Sælger Redigere dine personlige oplysninger ved at logge ind på "Mit Salg" med din e-mail adresse og din adgangskode.

OBS: Navn, adresse og e-mail kan ikke slettes, da de er nødvendige for at kunne gøre brug af Boligannoncen.
Køber Redigere/slette dine personlige oplysninger ved at anvende linket i den ugentlige status e-mail.

OBS: Når du sletter dine oplysninger, slettes din registrering i køberkartoteket også.
Abonnent på Nyhedsbreve Redigere/slette dine personlige oplysninger ved at anvende linket i bunden af nyhedsbrevet.

OBS: Når du sletter dine oplysninger, afmelder du automatisk dit abonnement.

Hvor lang tid opbevarer RobinHus dine oplysninger

Når du har/er:
Opbevaringstid
Købt produkter/tjenester Af hensyn til regnskabsloven opbevares oplysningerne i 5 år, efter at annoncen er slettet.
Køber, Abonnent på nyhedsbreve Ved afmelding slettes oplysningerne med det samme


Krav til annoncens indhold

Annoncer på RobinHus.dk må kun indeholde relevante og seriøse oplysninger om en ejendom, der udbydes til salg. Indholdet må endvidere ikke kunne virke stødende på andre besøgende på RobinHus.dk.

Annoncen er kun gyldig for en enkelt ejendom, og kan således ikke efterfølgende ændres til at gælde en anden ejendom end den oprindeligt annoncerede.

RobinHus A/S forbeholder sig retten til at afvise, fjerne eller korrigere indhold på annoncer, der efter RobinHus A/S' skøn er i modstrid med disse retningslinier.

Forud for et sådant indgreb forsøger vi i videst muligt omfang at kontakte dig med henblik på en dialog med det formål at bringe annoncens indhold i overensstemmelse med disse retningslinier. Der ydes ikke fra RobinHus A/S' side kompensation for annoncer, der helt eller delvist afvises, fjernes eller korrigeres.


Kontakt RobinHus

Hvis du har spørgsmål om fortroligheden af informationer på RobinHus, er du velkommen til at kontakte os på:

Adressen:             Toldbodgade 57, 2. - 1253 København K
Telefon:                33 11 10 06
E-mail adressen:   kundeservice@robinhus.dk