Afdragsfrie realkreditlån

Det er muligt at aftale op til 10 års afdragsfrihed for realkreditlån. Det betyder, at du i en kortere eller længere periode kan vælge kun at betale rente og bidrag på dit realkreditlån og udskyde afbetalingen på lånet til senere.

BRFkredit tilbyder afdragsfrihed baseret på fast forrentet obligationslån, rentetilpasningslån og garantilån efter "klippekort"-princippet. Det betyder, at du frit kan vælge, hvornår du vil have en afdragsfri periode. På Garantilån og fast forrentede lån kan du vælge afdragsfrihed helt ned på den enkelte termin, mens du på rentetilpasningslån skal vælge afdragsfrihed for hele år ad gangen. Du kan altså frit vælge at placere afdragsfriheden samlet eller drypvis – eller du kan vælge at bruge mindre end 10 år med afdragsfrihed. Valget er dit!

Hvorfor vælge afdragsfrie lån


Uanset om du er til fast rente eller rentetilpasningslån kan der være mange gode økonomiske grunde til at vælge varianten, der giver mulighed for afdragsfrihed i en periode. Det kunne eksempelvis bruges til at afvikle dyr gæld (billån mv.), billig finansiering af et sommerhus eller en lejlighed til børnene eller bare lidt ekstra luft i økonomien.

Læs mere hos BRF om dine muligheder med afdragsfrie lån


Fakta om Finansiering

Artikler om realkreditlån NB: Disse sider rummer kun generel vejledning. Du bør søge professionel rådgivning, inden du træffer afgørende beslutninger om finansieringen.